Din taske til fødsel

taske til fødsel

taske til fødsel

Tasken til fødsel var noget af det som jeg tænkte meget over, særligt ved min første fødsel. Men hvad skal man pakke? Og hvad får man egentlig brug for? Det synes jeg var mega svært. Men jeg har forsøgt at lave en huskeliste til fødslen med ting jeg brugte og synes var godt at have.
Tjek også jeres hospitals hjemmeside, her står ofte hvad de har og hvad I ikke behøves at tage med. Er du andengangsfødende ser din liste lidt anderledes ud, da du måske skal hjem samme dag. Men hav gerne lidt ekstra tøj med hvis nu du, eller baby, skal indlægges.

Fødselstasken:

  • Vandrerjournal, sygesikring osv.
  • En ønskeliste

Det kan være godt at have en ønskeliste med, hvis der er noget du gerne vil eller ikke vil ved din fødsel. Du skal dog være klar over at det ikke er sikkert at det kommer til at gå som du gerne vil. Måske kan du ikke komme i vand, måske får du brug for medicinsk smertelindring, selvom du gerne ville gøre det naturligt. Skriv gerne at det er ønsker, og man godt er klar over det måske ikke er muligt og aflever den til din jordemoder når du ankommer til hospitalet.

  • Tøj til baby.

Tag lidt forskellige sæt med. De har ofte babytøj på hospitalet, men det kan være ret stort og ikke så hyggeligt. Så tag en del med som: Body’er, bukser, heldragter, strømper, futter, hue. Tjek med hospitalet om I selv skal have bleer med.

  • Babydyne

Sov evt. med den i tiden inden fødslen, så den dufter af mor og far.

  • Stofbleer

De er gode til alt fra gylp til modermælk på afveje.

  • Autostol

Baby skal jo med hjem om det er i bil eller taxa. Vi har lejet vores baby-autostol hos Babysam og det fungerer rigtig godt!

  • Kørerpose/varm dragt/tæppe

An på årstid til hjemturen.

 

  • Tøj til mor

Tag tøj med som du kan have på under fødslen, måske en stor t-shirt, skjorte eller lign. Desuden når du har født er du ikke din normale størrelse med det samme. Maven er der stadig et godt stykke tid, bare nu i en gele-agtig konsistens. Hav noget af det tøj med du brugte som gravid, men husk på bluser/toppe/skjorter som er amme-venlige.

  • Store trusser

som kan nå op om maven. Gravid-trusser eller de bedste mormor-Sloggi, måske en størrelse mere end du plejer! Der skal den første tid indeholde de største bind, så jo mere mormor-agtige jo bedre.

  • Amme-indlæg

Dem i uld er super gode! Keep ‘em girls warm! Jeg var glade for disse fra Joha da der er plads til et engangsammeindlæg i for ekstra sugeevne.

  • Amme-bh

Sender lige er skud ud til dem fra H&M som er uden syninger. SÅ behagelige!

  • Toiletsager

Tandbørste, deodorant, shampoo og hvad du ellers ville tage med på en weekendtur.

  • Store bind

Hospitalet har bind i ble-størrelsen. For mig var store natbind fine efter et par dage med bleen og jeg følte mig lidt mere som menneske når jeg ikke havde voksenble på.

  • Blødt toiletpapir

Det på hospitalerne er typisk ikke Lambi og man er ret øm i underetagen efter ca. 3 kg er kommet ud derfra.

  • Hjemmesko

Dem som du kan tøffe rundt op hospitalet i. Jeg er så glade for mine Birkenstocks.

  • Ammepude

Den er guld værd når der skal ammes en helt masse, så gælder det om at sidde godt. Sidder du og spænder i skulderne kan det være medvirkende til brystbetændelse.

  • Underholdning

Bog/ipad/blade. Det er slet ikke sikkert du får brug for det. Men hvis du får en lille sovetryne kan det være godt med en serie på ipad’en eller en god bog.

  • Oplader til telefonen

Og telefonen selvfølgelig.

 

  • Snacks

Det er forskelligt hvor længe en fødsel tager og hvad du har lyst til. Det var mest min mand som fik glæde af snacks, da jeg slet ikke havde lyst til noget da jeg havde veer. Tænk evt på hvad du måske kunne have lyst til med veer. Vi havde blandt andet druesukker, figenstænger, chips og chokolade pakket.

Far skal huske: skiftetøj, toiletsager, oplader til telefon og masser af overskud.

Håber det er en hjælp til dig som skal føde snart. Pak gerne tasken til fødsel i god tid – for man ved jo aldrig hvornår baby melder sin ankomst. Ved min første fødsel stod tasken klar i bilen fra uge 37.

Rigtig god fødsel!

Skriv et svar