Hvorfor vi valgte at føde på en privat fødeklinik…

Liv blev født på Hvidovre Hospital og Vilja blev født på den privat fødeklinik Storkereden, men hvorfor valgte vi det private frem for det offentlige?

Jeg er stor fortaler for det offentlige system, men ikke blindt.
Vi skal ikke have et system som fx i USA hvor ens uddannelse og sundhed kommer an på ens pengepung. Dårlig økonomi = ingen eller dårlig uddannelse og dårlig sundhed. Et kejsersnit kan måske sætte en familie i stor gæld resten af deres liv. Sådan skal vi ikke have det i Danmark. Men lige nu er det ved at ske noget. Folkeskolen bliver dårligere og eleverne mistrives pga lange skoledage (1). Men samtidig skal de unge blive hurtigere færdige med deres uddannelse, hvilket giver et endnu større pres på de studerende.
Rigshospitalet har lige lukket deres barselsafsnit på patienthotellet (2) hvilket gør at alle fødsler bliver ambulante med mindre mor eller barn ikke har det godt og skal indlægges. Så held og lykke med at få amningen i gang – hvilket jo slet ikke er nemt. Støtten til de nybagte mødre kommer til at mangler! Alle disse tiltag gør at dem med ressourcerne vælger det private hvor der er tid og tryghed. Dette gælder både på hospital og skole. Men sådan skal det jo ikke være!

Vi valgte den private fødeklinik Storkereden fordi vi ved første fødsel oplevede pressede jordemødre og en fortravlet fødegang – hvilket ikke er noget som hjælper på en fødsel. Istedet valgte vi et sted hvor der var en kendt jordemoder, som også ville være med til fødslen. Vi fødte et sted med stearinlys som eneste belysning i et rum hvor kun min mand og jordemoder var til stede og en jordemoder med 100% fokus på kun os og som blev hos os indtil vi tog hjem. Der var ikke andre hun også skulle tage sig af. Roen, trygheden og også den mængde af kærlighed som de kunne komme med, var helt uundværlig. Det var den bedste beslutning for os at tage, men en beslutning jeg ikke håbede på at jeg var nød til at tage for at føle at jeg valgte det bedste for mig som fødende og for vores barn. Hospitalerne burde jo kunne give den samme tryghed, men jeg tør ikke stole på at de kan det når travlheden er så intens og særligt fødegangene er presset til det yderste.
Storkereden har et samarbejde med region Sjælland, hvor vi bor, hvilket betyder at vi ikke skulle betale for at føde der. Det blev kategoriseret som en hjemmefødsel, nu det ikke var på hospitalet.
Jeg ved at personalet på hospitalerne (og alle andre steder i det offentlige system) gør ALT hvad de kan for at gøre deres arbejde så godt som de kan. Men med de rammer og normeringer de får fra aller højeste sted ikke er gode nok, så kan det jo næsten være det samme…desværre!


Billede: Storkereden.nu

Kilder:
(1): http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-06-21-hver-fjerde-elev-mistrives-i-folkeskolen
(2): https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6847263/Barselsafsnit-p%C3%A5-Rigshospitalets-patienthotel-lukker

Skriv et svar