Min første fødsel, del 1.

Jeg fandt dette skriv fra min første fødsel for 4 år siden. Jeg havde gået til fødselsforberedelse hos Smertefri Fødsel og følte mig godt forberedt. Men når det gælder fødsler så kan man forberede sig nok så meget, uden helt at vide hvordan det kommer til at foregå. God fornøjelse!

Det hele startede tirsdag d. 28. Oktober 2014. Jeg var 40+2 (2 dage over min termin).
Om aftenen besluttede min kæreste og jeg os for at tage et smut til Roskilde og spise aftensmad. Der var nemlig ingen af os som gad lave aftensmad. Vi tog turen til Roskilde og satte os på Rib House. Det er et ganske skønt steak-house sådan LIDT som Jensens Bøfhus, med MEGET bedre bøffer og MEGET hyggeligere. Vi fik begge en STOR bøf med lækkert tilbehør og nårh, ja dessert (belgisk vaffel med softice, yum!).
Mens vi sad der, synes jeg der kom et par små stik på siden af min hofte og lidt i lænden. Da det kom i lænden sagde jeg til min kæreste, at det måske var noget som kunne blive til veer, men jeg var slet ikke sikker for jeg har aldrig haft de der veer før.
Vi kom hjem, gik i seng og i løbet af natten blev det lidt værre i lænden og siderne af hoften. Det føltes lidt som menstruationssmerter, og så alligevel ikke. Det var helt sikkert veer… Kl. 5-6 stykker kunne jeg ikke sove mere pga. veerne, og min kæreste vågnede også (nok mest ved jeg rumsterede rundt i sengen). Jeg kunne fortælle ham at det helt sikkert var veer, og nu skulle vi bare vente… Så kunne han heller ikke sove mere!

I løbet af dagen gik jeg og havde veer, men ikke så stærke. Jeg følte at jeg havde overskud til at veerne kunne blive værre. Jeg koncentrerede mig om at slappe af i kroppen når veerne kom (særligt i hænder, kæbe og skulder som vi havde lært til Smertefri Fødsel), og tog nogle gode dybe vejrtrækninger. Det hjalp mig rigtig meget! De dybe vejrtrækninger virkede rigtig godt for mig, og jeg bestemte mig for at bruge det så længe det var behageligt. Så kunne jeg gå over til laboro-vejrtrækning, som vi lærte til Smertefri Fødsel, når det blev til slemme veer – så havde jeg ligesom et “ekstra gear” at tage.

Sidst på eftermiddagen begyndte veerne virkelig at bide, men var meget uregelmæssige. Det var 7 minutter imellem, så 10, så 8, så 12 og sådan fortsatte det i mange timer. Der var jeg ved at være ret utålmodig og det hjalp heller ikke da jeg fik kvalme og måtte ud og kaste op en enkelt gang… AD og KOM DOG I GANG KROP! Der havde jeg haft veer, sådan rigtigt, i ca. 10 timer.

Timerne gik og veerne bed godt til. Jeg arbejdede med dem, så godt jeg kunne. Jeg koncentrerede mig og følte jeg stadig havde styr på veerne og smerterne. Ca. kl. 21.30 gik mit vand, eller i hvert fald noget af det – det sivede lidt.
Jeg ringede til fødegangen og hun sagde: “Ring igen når der er 4 min. mellem dine veer”… Der var 8 min. imellem veerne her…Ihh!! Men UHA UHA så skete der da også noget! Lige pludselig var der 6 min. imellem veerne, så 5 min. og så 4 min. og det gør virkelig ondt nu! Men jeg har styr på det, synes jeg. Afslapning tjek, vejrtrækning tjek!

Jeg får min kæreste til at ringe igen til fødegangen, for NU vil jeg gerne ind på hospitalet. Vi får beskeden: “Vi har rigtig travlt – vi skal lige se om der er plads – vi ringer tilbage om lidt og fortæller om I skal køre til Hvidovre Hospital som planlagt eller til Roskilde Sygehus…”. Jeg tager det med ro – nok mest fordi at jeg arbejder med veerne og er inde i min egen lille ve-verden. Der går 20 min.(!!!!!) før de ringer tilbage, og der er nu ca. 3-3,5min imellem mine veer. Jeg vil bare gerne afsted og det skal være NU!! De siger GO fra fødegangen på Hvidovre, og i løbet af ingen tid får vi de sidste ting ud i bilen (og når da også lige et par veer på vej ud i bilen). AFSTED!! Gerne lidt tjept, for turen til Hvidovre tager (ifølge gps’en) 30 min.!

5 minutter efter vi er kørt får jeg pressetrang – der er ingen tvivl, min krop vil gerne presse lidt. Det gør at min kæreste lige trykker liiiidt ekstra på speederen og jeg går over i laboro-vejrtrækning, som jeg havde øvet fra Smertefri Fødsel. Det er ret stressende at sidde i bilen med pressetrang, når man ikke helt ved hvornår en baby så har tænkt sig at komme! Jeg tænker, at jeg bare skal ind på det hospital inden babyen har tænkt sig at komme….

Læs hvordan det går her: Min første fødsel, del 2.

1 comment / Add your comment below

Skriv et svar