Mor tanker #1

  • Hvorfor er det at babyer sover mindst når man gerne vil have de skal sove længe, og tager laaange lure når man ikke skal noget?
  • Jeg er begyndt at drikke café latte med mælk. Så prøvede jeg med havremælk forleden for det skulle være godt og sundt, og jeg gør gerne lidt ekstra for miljøet, men jeg synes det er lidt noget sjask. Jeg må indrømme det ikke er min smag. Så bliver jeg nok ikke en god vegeaner lige foreløbig…
  • Min store pige har haft 3 syge dage på 2 uger, og i alt 5 fridage for at blive helt frisk. Er satme glad for at jeg har barsel. Nu må hun bare gerne blive ordenligt frisk og ikke blive smittet igen lige foreløbigt. Børnehave-baktusser for tiden er en pain in the a**
  • Hvorfor er det at nogle producerer babyalarmer uden man kan se hvor meget batteri der er på? Det gør Padwico åbenbart. Det betyder at der 2 gange måtte en forlængerledning ud til barnevognen, 20 gange måtte forældre-enheden oplades da den bipper irriterende når den er lav på strøm og 1 gang hørte hele min mødregruppe på denne bippen i ca. en time, da jeg ikke havde en oplader til alarmen. Jeg overvejer nu at købe en Neonate, hvor man kan se sådan nogle ting på alarmen.
  • Barsel er også lig med serier. Jeg ser Riverdale og Dollars på Netflix, men efter Mette Marie har talt meget om Love Island er jeg hoppet med på bølgen. Hold nu op det er godt reality. Selvom det primært er en masse snik-snak, så er det ret hyggeligt. Det gode er at der ikke er et “spil” som i Paradise Hotel, det handler om at finde true love, men drama er der mindst lige så meget af som på Paradise!
  • Jeg har ikke haft neglelak på siden jeg fødte for snart 4 måneder siden. Jeg har heller ikke barberet ben i den periode. #momlife
  • Jeg købte i går en 3 liters boks-rødvin. Der er fordele ved at have et flaskebarn.
  • Om lidt bliver Vilja 4 måneder og det betyder også start opstart på rigtig mad. Vi tænker at starte op på det efter jul og nytår, måske først når hun er 5 måneder 18. januar, vi har ikke så travlt. Så der skal snart læses op på reglerne for babymad.
  • Din taske til fødsel

    Din taske til fødsel

    taske til fødsel

    Tasken til fødsel var noget af det som jeg tænkte meget over, særligt ved min første fødsel. Men hvad skal man pakke? Og hvad får man egentlig brug for? Det synes jeg var mega svært. Men jeg har forsøgt at lave en huskeliste til fødslen med ting jeg brugte og synes var godt at have.
    Tjek også jeres hospitals hjemmeside, her står ofte hvad de har og hvad I ikke behøves at tage med. Er du andengangsfødende ser din liste lidt anderledes ud, da du måske skal hjem samme dag. Men hav gerne lidt ekstra tøj med hvis nu du, eller baby, skal indlægges.

    Fødselstasken:

    • Vandrerjournal, sygesikring osv.
    • En ønskeliste

    Det kan være godt at have en ønskeliste med, hvis der er noget du gerne vil eller ikke vil ved din fødsel. Du skal dog være klar over at det ikke er sikkert at det kommer til at gå som du gerne vil. Måske kan du ikke komme i vand, måske får du brug for medicinsk smertelindring, selvom du gerne ville gøre det naturligt. Skriv gerne at det er ønsker, og man godt er klar over det måske ikke er muligt og aflever den til din jordemoder når du ankommer til hospitalet.

    • Tøj til baby.

    Tag lidt forskellige sæt med. De har ofte babytøj på hospitalet, men det kan være ret stort og ikke så hyggeligt. Så tag en del med som: Body’er, bukser, heldragter, strømper, futter, hue. Tjek med hospitalet om I selv skal have bleer med.

    • Babydyne

    Sov evt. med den i tiden inden fødslen, så den dufter af mor og far.

    • Stofbleer

    De er gode til alt fra gylp til modermælk på afveje.

    • Autostol

    Baby skal jo med hjem om det er i bil eller taxa. Vi har lejet vores baby-autostol hos Babysam og det fungerer rigtig godt!

    • Kørerpose/varm dragt/tæppe

    An på årstid til hjemturen.

     

    • Tøj til mor

    Tag tøj med som du kan have på under fødslen, måske en stor t-shirt, skjorte eller lign. Desuden når du har født er du ikke din normale størrelse med det samme. Maven er der stadig et godt stykke tid, bare nu i en gele-agtig konsistens. Hav noget af det tøj med du brugte som gravid, men husk på bluser/toppe/skjorter som er amme-venlige.

    • Store trusser

    som kan nå op om maven. Gravid-trusser eller de bedste mormor-Sloggi, måske en størrelse mere end du plejer! Der skal den første tid indeholde de største bind, så jo mere mormor-agtige jo bedre.

    • Amme-indlæg

    Dem i uld er super gode! Keep ‘em girls warm! Jeg var glade for disse fra Joha da der er plads til et engangsammeindlæg i for ekstra sugeevne.

    • Amme-bh

    Sender lige er skud ud til dem fra H&M som er uden syninger. SÅ behagelige!

    • Toiletsager

    Tandbørste, deodorant, shampoo og hvad du ellers ville tage med på en weekendtur.

    • Store bind

    Hospitalet har bind i ble-størrelsen. For mig var store natbind fine efter et par dage med bleen og jeg følte mig lidt mere som menneske når jeg ikke havde voksenble på.

    • Blødt toiletpapir

    Det på hospitalerne er typisk ikke Lambi og man er ret øm i underetagen efter ca. 3 kg er kommet ud derfra.

    • Hjemmesko

    Dem som du kan tøffe rundt op hospitalet i. Jeg er så glade for mine Birkenstocks.

    • Ammepude

    Den er guld værd når der skal ammes en helt masse, så gælder det om at sidde godt. Sidder du og spænder i skulderne kan det være medvirkende til brystbetændelse.

    • Underholdning

    Bog/ipad/blade. Det er slet ikke sikkert du får brug for det. Men hvis du får en lille sovetryne kan det være godt med en serie på ipad’en eller en god bog.

    • Oplader til telefonen

    Og telefonen selvfølgelig.

     

    • Snacks

    Det er forskelligt hvor længe en fødsel tager og hvad du har lyst til. Det var mest min mand som fik glæde af snacks, da jeg slet ikke havde lyst til noget da jeg havde veer. Tænk evt på hvad du måske kunne have lyst til med veer. Vi havde blandt andet druesukker, figenstænger, chips og chokolade pakket.

    Far skal huske: skiftetøj, toiletsager, oplader til telefon og masser af overskud.

    Håber det er en hjælp til dig som skal føde snart. Pak gerne tasken til fødsel i god tid – for man ved jo aldrig hvornår baby melder sin ankomst. Ved min første fødsel stod tasken klar i bilen fra uge 37.

    Rigtig god fødsel!

    Min (næsten) hjemmefødsel del 2

    Læs første del af Min (næsten) hjemmefødsel lige her

    Ret hurtigt kom veerne så småt, og der gik ikke særlig lang tid før de gjorde ret av!
    Kl02 synes jeg de gør ret så ondt og beder Lasse hente jordemoder så jeg kan undersøges. Jeg er 1,5-2cm cm åben – WTF! Jeg synes altså de veer gør ret så ondt og hvis de skal gøre meget mere ondt så føler jeg at jeg måske vil komme i problemer… men det er jo ikke andet end at vente…

    Veerne tager til og kommer flere og flere. Veerne er også sådan en “ve-med-bonus-ve” hvor veen kommer, når sit max, aftager ca 50% og så kommer det en til lige bag efter. Sådan “to-for-ens-pris”-ve. Det er strengt! Jeg klare den ved at Lasse massere mig på lænden, også da jeg skulle på toilettet hvor jeg fik endnu flere veer. At komme fra liggende og op og røre sig lidt gav lige lidt ekstra til veerne. Av!
    Kl04 er det strengt med veerne og beder igen om jordemoderen (hun har sovet i rummet ved siden af hele vejen igennem).
    Hun undersøger mig igen, mærker en ve. Jeg er 5cm åben. Jeg meddeler at jeg føler at jeg er ved at få presseveer. “Vil du gerne i karet” når hun lige at spørge mens hun tænder for vandet. Ja, tak! Der er fuld gas på vandhanen og vandet stiger lige så stille. Jeg har presseveer og alle vejrtræknings- og afslapningsteknikker ryger ud af vinduet. Jeg gisper som en gal og klemmer Lasses hånd. Da der er nok i til at numsen er dækket, bliver jeg, mellem to veer, støttet hen i karet. Ah en forløsning! Verdens bedste sted at være med veer! Det var ren lykke og den bedste fødsel. Jeg vil ihvertfald anbefale det for alle som kan nå at komme i vand. Det reddede mig!

    Jeg får beskeden: “Du må gerne presse med hvis du føler at det er det kroppen vil”. Så der blev presset! Efter nogle pres kan jeg mærke en lille tot dernede. Hun er på vej sådan for alvor! Et pres og jeg bliver stoppet da hovedet er halvt ude. Det er den mest ubehagelige følelse at hovedet kun er halvt ude, jeg gisper som en gal for det er virkelig ikke særlig rart. Næste ve og hovedet kommer ud og på er pres mere kommer kroppen også. Far tager imod med assistance fra jordemoderen og det er helt perfekt!
    Den fineste lille pige kl 04.43 18.08.18. Lidt tid efter kommer moderkagen også ud i karet.

    Jeg kommer jeg op af karet, bliver undersøgt af jordemoder og får lidt tøj på. Vi putter alle tre og nyder det bare. Vi sover lidt og har det dejligt. Jeg får et bad, får tisset og kommer i noget rigtigt tøj. Kl 09 er vi alle klar til at komme hjem, både fysisk og mentalt.

    Det var den fedeste fødsel, med den bedste jordemoder. Vi følte os trygge, følte os set og er simpelthen så glade for at vi valgte Storkereden som fødested. At det så også blev den jordemoder jeg havde set mest, gjorde også at jeg følte at jeg kendte hende og at hun kendte mig.
    Senere på dagen talte jeg igen med jordemoderen for at tale om hvordan det fik efter vi var kommet hjem. På 3. Dagen fik vi hjemmebesøg af jordemoderen hvor vi talte om amning, fik taget PKU-blodprøve og talt om fødslen igennem. Hvis der senere var noget kunne vi bare ringe til dem. Så var de altid klar med gode råd. Vi vidste at de var der for os, ligemeget hvad.

    Det var hele vejen igennem en god oplevelse fra vi startede vores forløb hos Storkereden til efter fødslen. Det er noget jeg vil anbefale til alle som har muligheden for det!

    Min (næsten) hjemmefødsel del 1

    Efter Livs gode fødsel for 4 år siden, besluttede vi at fødslen denne gang skulle på den private fødeklinik, Storkereden. Når man føder på fødeklinik betegnes fødslen som hjemmefødsel, blandt andet fordi man ikke kan få medicinsk smertelindring – kun naturlig smertelindring.

    Den var varmeste sommer i lange tider, og jeg er højgravid midt i august. Vi er kommet hjem fra en uge på Kreta i juli for at fejre mine svigerforældrenes 60års fødselsdage og hverdagen er ved at være gået i gang igen med børnehave og Lasse som er begyndt på arbejde. Jeg bærer mit andet barn. Første gang var en god fødsel og jeg gik kun få dage over tid, men havde veer i over 24 timer, som den typiske førstegangsfødende. Forhåbentlig en lidt hurtigere fødsel denne gang, håber jeg – men heller ikke alt for hurtig.

    Fredag d. 17. August har jeg termin. Jeg starter dagen med at aflevere Liv i børnehave og så går jeg en god lang tur i godt tempo over hver en bakke jeg kan finde. Det giver god energi og måske et hint til baby inde i maven at det snart er lukketid derinde. Jeg ordner lidt i huset, rydder op, hvad jeg lige har overskud til, ser lidt af mine serier på Netflix og slapper af. Når det er termin skal der slappes af!
    Kl 14 henter jeg Liv i børnehaven klar til at holde weekend med intet på programmet. Jeg tænker at det nok bliver efter weekenden at vi kan forvente at møde lillesøster, så passer det med at jeg går det samme over terminen som sidst.

    Kl.14.40 har jeg lige sat Liv på toilettet. Hun skulle lave nummer 2. Jeg vil sætte mig i sofaen, imens hun læser Pixi-bøger på badeværelset, men lige da jeg rammer sofaen fór jeg op… hvad var det? Har jeg lige tisset i bukserne?! Synes da ikke jeg pleje at sjatpisse, eller at jeg skulle tisse, men nu var jeg jo også ret gravid. Var det lige mit vand som sivede ud i trusserne? På med et hygiejnebind! Så snart Liv var færdig på toilettet fik jeg tisset (for så var den usikkerhed af vejen). Efter ret kort tid var bindet gennemblødt. Jeg skiftede og igen blev det gennemblødt på under 30min. Okay – mit vand var gået! WTF!
    Troede ikke jeg skulle være en del af de kun 10% af gravide som skulle opleve vandafgang før veer. Jeg har ikke haft skyggen af veer.
    Jeg ringer til mig jordemoder på Storkereden, og det er den jordemoder jeg har set til flest konsultationer, som har vagt, skønt! Vi taler lidt frem og tilbage og beslutter at vi ser tiden lidt an om veerne ikke kommer af sig selv om et par timer, ellers skal jeg ringe igen kl 20 hvis der ikke er veer.
    Babyen skal være ude om 18 timer pga. Risikoen for infektion, ellers bliver jeg overflyttet til hospitalet, og det vil jeg gerne undgå så vidt muligt.
    15.30 Lasse kommer hjem fra arbejde og jeg overlevere nyheden. Jeg ville ikke gøre det inden nu der alligevel ikke var veer, og så stresse ham unødigt. Nu skal vi snart være klar til lillesøster.
    Så slapper vi af, jeg får sovet lidt, Liv bliver hentet af mormor, vi laver lidt rebozo og vi får aftensmad. Men ingen veer er at mærke – overhovedet…
    Kl. 20 ringer vi igen til jordemoder med meddelelsen: ingen veer!
    Vi aftaler at mødes inde på klinikken kl 21. Vi ankommer til Storkereden uden veer. På grund af min vandafgang skal baby være ude inden 18 timer dvs. Senest kl 8.30 næste morgen. Det giver lidt et pres nu jeg have en meget lang latent periode ved Livs fødsel. Jordemoderen undersøger mig og vil gerne lave en hindeløsning. Først mærker hun og “irriterer” lidt. Jooo tak, der blev irriterer. “Hovedet står ret højt siger hun”. No shit?! Det føles som om hun er ved at finde min navle indefra. Av det gør ret ondt. Da hun er færdig med at rode rundt skal selve hindeløsningen laves. Hun tager en dims ud af skabet. “Ja, det ligner lidt en hæklenål” siger hun. Min tanke er “øøøhh, det der ér en hæklenål”. Jeg tænkte på dengang hvor aborter skete med strikkepinde. Åbenbart et håndarbejds-redskaber noget som stadig bruger ved fødsler. Men den skulle så derop….shit! Heldigvis gjorde det slet ikke ondt og tog kun et øjeblik. Så var det på med kæmpebind (læs voksenble bare uden tape i siderne) og kæmpetrussen så resten af vandet kunne komme deri. Så lavede hun også ca 15 min rebozo for at hjælpe det lille hoved længere ned i mit bækken. Kl. 22 Så lagde vi os alle til at sove og ventede på veer.

    Læs næste del af min (næsten) hjemmefødsel på tirsdag!

    3 måneder

    I søndags blev Vilja 3 måneder gammel. Hun er gået fra at være en lille klump til at være et rigtigt barn som kan en hel masse nye ting.

    Nu er der stor forskel på gråd an på hvad hun vil. Der er “jeg-er-sulten-nu-og-vil-have-mad-lige-nu”-gråden, “jeg-er-træt”-gråden, “jeg-vil-ikke-sove-selvom-jeg-er-dødtræt”-gråden, og ikke mindst “hey-jeg-er-vågen-og-vil-lige-gøre-opmærksom-på-mig-selv”-gråden. Den sidste er ikke rigtig gråd men mere nogle udstød af råb.
    Vilja er også blevet helt god til at ligge på maven og træne nakken, særligt når man kan se på at storesøster leger, kan se Ramasjang, eller bare holde lidt øje med familien. Meeeeen nok må også være nok. Når hun ikke gider ligge der mere, ruller hun lige så fint om på ryggen igen. Træning slut, mor – basta. Her til morgen flyttede hun sig også på ryggen nogle centimeter, så hovedet ikke lå på tæppet mere. Der går vist ikke lang tid før hun flytter sig mere end få centimeter.
    Der går ikke lang tid før vi skal i gang med grød, før hun kan sidde selv, før hun kan en hel masse nye ting. Det hele kommer til at gå så hurtigt!

    Vi har nu også været en familie på 4 i 3 måneder, og jeg nyder det, selvom det også er hårdt. Heldigvis har vi en stor pige på 4 år, som elsker at være storesøster og nyder sin lillesøster. Desuden er hun også en stor pige som gerne vil gøre ting selv, og det hjælper virkelig meget. Jeg har virkelig respekt for dem med pseudotvillinger, for hold nu op dét må være hårdt! Vi er kommet igennem de første 3 måneder uden de helt store problemer, men også 3 måneder som har været hårde med en baby som tabte sig, mor som fik brystbetændelse, amning eller sutteflaske og en hel masse besøg af sundhedsplejersken.

    Den tid er slut og vi har en sund og rask baby i dag. Heldigvis!

    Hvorfor vi valgte at føde på en privat fødeklinik…

    Hvorfor vi valgte at føde på en privat fødeklinik…

    Liv blev født på Hvidovre Hospital og Vilja blev født på den privat fødeklinik Storkereden, men hvorfor valgte vi det private frem for det offentlige?

    Jeg er stor fortaler for det offentlige system, men ikke blindt.
    Vi skal ikke have et system som fx i USA hvor ens uddannelse og sundhed kommer an på ens pengepung. Dårlig økonomi = ingen eller dårlig uddannelse og dårlig sundhed. Et kejsersnit kan måske sætte en familie i stor gæld resten af deres liv. Sådan skal vi ikke have det i Danmark. Men lige nu er det ved at ske noget. Folkeskolen bliver dårligere og eleverne mistrives pga lange skoledage (1). Men samtidig skal de unge blive hurtigere færdige med deres uddannelse, hvilket giver et endnu større pres på de studerende.
    Rigshospitalet har lige lukket deres barselsafsnit på patienthotellet (2) hvilket gør at alle fødsler bliver ambulante med mindre mor eller barn ikke har det godt og skal indlægges. Så held og lykke med at få amningen i gang – hvilket jo slet ikke er nemt. Støtten til de nybagte mødre kommer til at mangler! Alle disse tiltag gør at dem med ressourcerne vælger det private hvor der er tid og tryghed. Dette gælder både på hospital og skole. Men sådan skal det jo ikke være!

    Vi valgte den private fødeklinik Storkereden fordi vi ved første fødsel oplevede pressede jordemødre og en fortravlet fødegang – hvilket ikke er noget som hjælper på en fødsel. Istedet valgte vi et sted hvor der var en kendt jordemoder, som også ville være med til fødslen. Vi fødte et sted med stearinlys som eneste belysning i et rum hvor kun min mand og jordemoder var til stede og en jordemoder med 100% fokus på kun os og som blev hos os indtil vi tog hjem. Der var ikke andre hun også skulle tage sig af. Roen, trygheden og også den mængde af kærlighed som de kunne komme med, var helt uundværlig. Det var den bedste beslutning for os at tage, men en beslutning jeg ikke håbede på at jeg var nød til at tage for at føle at jeg valgte det bedste for mig som fødende og for vores barn. Hospitalerne burde jo kunne give den samme tryghed, men jeg tør ikke stole på at de kan det når travlheden er så intens og særligt fødegangene er presset til det yderste.
    Storkereden har et samarbejde med region Sjælland, hvor vi bor, hvilket betyder at vi ikke skulle betale for at føde der. Det blev kategoriseret som en hjemmefødsel, nu det ikke var på hospitalet.
    Jeg ved at personalet på hospitalerne (og alle andre steder i det offentlige system) gør ALT hvad de kan for at gøre deres arbejde så godt som de kan. Men med de rammer og normeringer de får fra aller højeste sted ikke er gode nok, så kan det jo næsten være det samme…desværre!


    Billede: Storkereden.nu

    Kilder:
    (1): http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-06-21-hver-fjerde-elev-mistrives-i-folkeskolen
    (2): https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art6847263/Barselsafsnit-p%C3%A5-Rigshospitalets-patienthotel-lukker

    Min første fødsel, del 2.

    Dette er fortsættelsen på Min første fødsel. Del 1 kan du finde her!

    Det går faktisk rigtig godt i bilen. Kæresten kører godt (læs: ret hurtigt), og jeg føler mig tryg i arbejdet med laboro-vejrtrækningen. Jeg føler mig især rigtig tryg, da vi ankommer til hospitalets parkeringskælder. Endelig fremme!

    Vi kommer op på fødemodtagelsen og jeg bliver undersøgt med det samme, og jordemoderen forstår godt min pressetrang. Jeg er nemlig 8 cm. åben og er jo egentlig i aktiv fødsel. Jeg får et lavement (sådan noget væske som tømmer endetarmen – yees skønt)

    Vi får hurtigt en fødestue og en rigtig sød jordemoder. Godt nok er stuen en af deres ekstra-stuer i selve fødemodtagelsen, da der var fuldt booket på fødegangen. Så går tiden ellers med presseveer og masser af laboro-vejrtrækning for at holde igen og forsøge ikke at presse alt for meget med. Det er sgu svært, og på en måde er det værre end bare at have veer, for kroppen vil bare presse! Der blev holdt godt øje med både mig og baby da der var lidt grønligt fostervand nu. Det gør at jeg får nogen elektroder på maven, og skal ligge på sidden eller ryggen – men det er faktisk også rimelig behageligt!

    Da jeg endelig får lov til virkelig at presse instruerer jordemoderen mig i hvordan jeg skal krumme mig, trække imod i benene og give den MAX gas! Jeg får en iltmaske på, som jeg skal bruge imellem veerne, så jeg får ekstra ilt og er helt klar når den næste ve så kommer.
    Endelig er det tid til at presse!! YEES!!

    Pressearbejdet går godt og jeg koncentrerer mig om at presse med mavemusklerne og presse ALT hvad jeg kan, og lidt til. Der er kun enkelte pres, hvor jeg ikke presser helt igennem og med tanken om at en sugekop skal holde sig væk fra mit barn får jeg presset helt igennem. I løbet af ca. 30 minutters pressearbejde er vores lille fis ude, og kommet op og ligge på mig med hjælp fra jordemoder og en sosu-assistent – det var det personale som var på stuen!! Det var dejligt at der ikke var en hel hær af mennesker på stuen, det blev lidt hyggeligere og intimt for os.

    Der gik ca. 3 timer fra vi kom ind på hospitalet til lille Liv var ude. BUM! Det er VIRKELIG hårdt arbejde at presse sådan en lille en ud, og jeg var rigtig glad for jeg er i ok form!!
    Jeg er virkelig glad for at have taget Smertefri Fødsel-kurset. Det gav mig en ro, fordi jeg vidste hvad jeg skulle gøre, og ikke gøre! Da presseveerne kom og jeg sad i bilen vidste jeg hvad det var, og hvordan jeg skulle gispe – for det havde jeg øvet en hel masse hjemme. Jeg vidste jeg kunne klare det, og jeg havde overskud i hele forløbet. Jeg er lykkelig over jeg ikke fik nogen former for smertestillende, og kunne arbejde med veerne selv. Desuden er jeg lykkelig over, at jeg også har en fantastisk kæreste som vidste hvordan han kunne hjælpe mig under veerne og videre i forløbet.

    Alt i alt var min fødsel, fra første ve til vores lille fis var født, et godt og positivt forløb. Nej, jeg havde ikke en “smertefri fødsel”, men jeg vidste hvordan jeg skulle arbejde med veerne og ikke modarbejde dem. Jeg havde en følelse af at jeg godt kunne klare det, og det nok skulle gå – også da veerne bed allermest!

    Min første fødsel, del 1.

    Jeg fandt dette skriv fra min første fødsel for 4 år siden. Jeg havde gået til fødselsforberedelse hos Smertefri Fødsel og følte mig godt forberedt. Men når det gælder fødsler så kan man forberede sig nok så meget, uden helt at vide hvordan det kommer til at foregå. God fornøjelse!

    Det hele startede tirsdag d. 28. Oktober 2014. Jeg var 40+2 (2 dage over min termin).
    Om aftenen besluttede min kæreste og jeg os for at tage et smut til Roskilde og spise aftensmad. Der var nemlig ingen af os som gad lave aftensmad. Vi tog turen til Roskilde og satte os på Rib House. Det er et ganske skønt steak-house sådan LIDT som Jensens Bøfhus, med MEGET bedre bøffer og MEGET hyggeligere. Vi fik begge en STOR bøf med lækkert tilbehør og nårh, ja dessert (belgisk vaffel med softice, yum!).
    Mens vi sad der, synes jeg der kom et par små stik på siden af min hofte og lidt i lænden. Da det kom i lænden sagde jeg til min kæreste, at det måske var noget som kunne blive til veer, men jeg var slet ikke sikker for jeg har aldrig haft de der veer før.
    Vi kom hjem, gik i seng og i løbet af natten blev det lidt værre i lænden og siderne af hoften. Det føltes lidt som menstruationssmerter, og så alligevel ikke. Det var helt sikkert veer… Kl. 5-6 stykker kunne jeg ikke sove mere pga. veerne, og min kæreste vågnede også (nok mest ved jeg rumsterede rundt i sengen). Jeg kunne fortælle ham at det helt sikkert var veer, og nu skulle vi bare vente… Så kunne han heller ikke sove mere!

    I løbet af dagen gik jeg og havde veer, men ikke så stærke. Jeg følte at jeg havde overskud til at veerne kunne blive værre. Jeg koncentrerede mig om at slappe af i kroppen når veerne kom (særligt i hænder, kæbe og skulder som vi havde lært til Smertefri Fødsel), og tog nogle gode dybe vejrtrækninger. Det hjalp mig rigtig meget! De dybe vejrtrækninger virkede rigtig godt for mig, og jeg bestemte mig for at bruge det så længe det var behageligt. Så kunne jeg gå over til laboro-vejrtrækning, som vi lærte til Smertefri Fødsel, når det blev til slemme veer – så havde jeg ligesom et “ekstra gear” at tage.

    Sidst på eftermiddagen begyndte veerne virkelig at bide, men var meget uregelmæssige. Det var 7 minutter imellem, så 10, så 8, så 12 og sådan fortsatte det i mange timer. Der var jeg ved at være ret utålmodig og det hjalp heller ikke da jeg fik kvalme og måtte ud og kaste op en enkelt gang… AD og KOM DOG I GANG KROP! Der havde jeg haft veer, sådan rigtigt, i ca. 10 timer.

    Timerne gik og veerne bed godt til. Jeg arbejdede med dem, så godt jeg kunne. Jeg koncentrerede mig og følte jeg stadig havde styr på veerne og smerterne. Ca. kl. 21.30 gik mit vand, eller i hvert fald noget af det – det sivede lidt.
    Jeg ringede til fødegangen og hun sagde: “Ring igen når der er 4 min. mellem dine veer”… Der var 8 min. imellem veerne her…Ihh!! Men UHA UHA så skete der da også noget! Lige pludselig var der 6 min. imellem veerne, så 5 min. og så 4 min. og det gør virkelig ondt nu! Men jeg har styr på det, synes jeg. Afslapning tjek, vejrtrækning tjek!

    Jeg får min kæreste til at ringe igen til fødegangen, for NU vil jeg gerne ind på hospitalet. Vi får beskeden: “Vi har rigtig travlt – vi skal lige se om der er plads – vi ringer tilbage om lidt og fortæller om I skal køre til Hvidovre Hospital som planlagt eller til Roskilde Sygehus…”. Jeg tager det med ro – nok mest fordi at jeg arbejder med veerne og er inde i min egen lille ve-verden. Der går 20 min.(!!!!!) før de ringer tilbage, og der er nu ca. 3-3,5min imellem mine veer. Jeg vil bare gerne afsted og det skal være NU!! De siger GO fra fødegangen på Hvidovre, og i løbet af ingen tid får vi de sidste ting ud i bilen (og når da også lige et par veer på vej ud i bilen). AFSTED!! Gerne lidt tjept, for turen til Hvidovre tager (ifølge gps’en) 30 min.!

    5 minutter efter vi er kørt får jeg pressetrang – der er ingen tvivl, min krop vil gerne presse lidt. Det gør at min kæreste lige trykker liiiidt ekstra på speederen og jeg går over i laboro-vejrtrækning, som jeg havde øvet fra Smertefri Fødsel. Det er ret stressende at sidde i bilen med pressetrang, når man ikke helt ved hvornår en baby så har tænkt sig at komme! Jeg tænker, at jeg bare skal ind på det hospital inden babyen har tænkt sig at komme….

    Læs hvordan det går her: Min første fødsel, del 2.

    Velkommen til bloggen

    Velkommen til bloggen

    2018-09-23 11.59.38

    Hej! Ja, det er vel den bedste måde at indlede dette første blogindlæg på min nye blog!
    Du kender mig måske ikke, men så håber jeg du kommer til det.

    Jeg hedder Marie Louise og ja, jeg bliver altid kaldt begge navne. Jeg bor i provinsen, men har boet i både Odense og København. Jeg er mor til Liv og Vilja født i hhv. 2014 og 2018 og gift med Lasse. Jeg er pt. på barsel, men arbejder til hverdag med digital markedsføring og sociale medier.

    Jeg har startet denne blog, fordi jeg mangler et sted at dele mine tanker. Tanker som jeg også tror mange andre mødre går og har.
    Der vil være en masse hverdagstanker, lister over ting jeg har trådt på (#momlife), og scener fra min virkelighed.
    Desuden vil jeg også gerne blive klogere på nogle forskellige ting.
    Et af de emner som interesserer mig meget for tiden er feminisme. Jeg har en masse holdninger på dette område, men samtidig synes jeg ikke altid at jeg ved nok om emnet. Derfor kan det også være at jeg spørg jer læsere til råds og forhåbentlig kan vi alle blive klogere på hinanden.

    Men der vil selvfølgelig også være en masse om børnetøj, madplaner og andet som er sjovt og spændende.

    Men først skal vi lige i gang. Jeg håber I vil følge med!

    Følg mig på Bloglovin